Lobbyisme er at fremme interesser og synspunkter i den politiske proces på egne eller andres vegne.
I praksis betyder det, at lobbyistens arbejde er at gøre beslutningstagere på alle niveauer fra Folketinget over ministre og ministerier til borgmestre, kommunalbestyrelser og kommunale forvaltninger, opmærksom på egne eller andres interesser i relation til eksisterende eller kommende lovgivning og regulering. Lobbyisme er derfor en naturlig følge af det demokratiske princip om, at alle borgere, organisationer og virksomheder har ret til at blive hørt i den politiske proces. Og at beslutningstagerne skal undersøge konsekvenserne af deres beslutninger og høre berørte parter, inden de træffer en beslutning.
Lobbyisme forekommer derfor både i den lokale fodboldklubs kamp med kommunen for at få bevilget penge på næste års budget til etableringen af ny fodboldbane. Men også når en produktionsvirksomheds kontakter Folketinget med et ønske om lavere afgifter på f.eks. energi. Begge ønsker er legitime set fra afsenderens synspunkt, og det er i sidste ende op til Kommunalbestyrelsen og Folketinget at træffe den politiske beslutning, om hvorvidt fodboldbanen skal bygges og energiafgifterne sænkes.
Lobbyisme i Danmark
Der findes flere forskellige former for lobbyisme. I organisationsverdenen varetager f.eks. arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv deres medlemsvirksomheders politiske interesser, mens fagforeninger som Dansk Metal og HK Privat varetager deres medlemmers personlige interesser over for det politiske system.
NGO’er som Forbrugerrådet og Røde Kors har også politiske interesser, som de drøfter med politikere og embedsmænd. Det samme har statslige virksomheder som SAS og DONG. Men også mange andre aktører udøver en form for lobbyisme som følge af, at de løbende bidrager til samfundsdebatten med analyser, synspunkter m.v. Det er tænketanke som CEPOS, Kraka og CONCITO eksempler på.
På det private marked vælger nogle virksomheder at tage dialogen med det politiske system selv, enten gennem egen public affairsafdeling, gennem en erhvervsorganisation eller ved at benytte eksterne rådgivere. Men det kan – især som privat virksomhed – være svært og meget ressourcekrævende at trænge igennem med et konkret politisk synspunkt. Det skyldes ikke mindst, at politikere er travle mennesker, der har mange og ofte modstridende interesser, de skal tage hensyn til.
Lobbyister spiller en vigtig rolle
Uanset om aktøren er NGO, interesseorganisation, fagbevægelse, public affairs/public relationsvirksomhed eller anden aktør, spiller de en vigtig rolle i forhold til at skabe en nødvendig dialog mellem erhvervsliv, civilsamfund og politiske beslutningstagere. De bidrager til, at lovgiver og de udøvende myndigheder bliver oplyst om konsekvenserne af eventuel lovgivning og afgørelser. Særligt for de politiske partier i oppositionen kan det være nødvendigt at være i kontakt med lobbyister, da de ikke på samme måde som den siddende regering har adgang til et embedsværk, der kan foretage de nødvendige analyser og beregninger.
Lobbyisme er en naturlig følge af vores demokratiske princip om at undersøge konsekvenser til bunds inden en ny regulering eller afgørelse bliver vedtaget. Og herunder også at høre de berørte parter.